Shiitake svampe fra Vietnam

En historie om tradition, skov og stædighed

Bag vores shiitake-svampe står en mindre vietnamesisk producent. De er kendt i deres lokalområde for deres viden og for deres evne til at forvandle frisk høstede svampe til et tørt og koncentreret produkt med dyb smag og lang holdbarhed.

Vi har besøgt dem flere gange og kender deres proces i detaljer – fra svampen vokser frem, til den nænsomt tørres og pakkes.

 

Hvorfor nævner vi ikke producentens navn?

Vores producent er stolt af sit håndværk og fortæller gerne om sundhed og ernæring – det er både almindeligt og lovligt i Vietnam.

Men i EU gælder andre regler. Her må vi ikke skrive, at et produkt f.eks. er sundt, godt for helbredet eller give andre sundhedsrelaterede påstande.

Derfor vælger vi ikke at vise producentens navn, kontakt oplysninger eller linke til deres hjemmeside eller sociale medier på denne side.

Det handler ikke om manglende tillid – tværtimod. Vi har et tæt samarbejde og står 100 % inde for kvaliteten, men vi skal overholde EU-lovgivningen.

 

Certificeringer og kvalitetssikring

Producenten er certificeret efter det japanske økologiske standard program (JAS) og arbejder under både HACCP og ISO 22000-certificering.
Produkterne er endnu ikke certificeret som økologiske under EU’s regler, og må derfor ikke markedsføres som økologiske i EU.
Vi arbejder på at opnå EU-godkendelse, og indtil da følger vi den gældende lovgivning og mærker produkterne korrekt.

 

Kvalitet og respekt i hver eneste svamp

Vores samarbejde med producenten bygger på tillid og respekt – og det samme gælder vores forhold til dig som kunde.
Når du vælger disse shiitake-svampe, får du ikke bare en dyb og rig smag – du får en fortælling om håndværk, respekt for naturen og en lokal producent, som gør sig umage.

Vi besøger årligt producenten og foretager en omfattende audit i relation til fødevaresikkerhed, kvalitet og miljø.